Next stop San Jose de Jachal

Fredag 13 december

Nu skal der bare ikke være flere uheld - por favor. 

Mendoza, San Juan, San Jose de Jachal

Det gik helt fint med at komme ud  af Mendoza, og men her så jeg også bagsiden af byen, et fattigt boligområde der også fungerede som affaldssortering. Plastik overalt, sammen med alt andet der ikke kunne bruges, flød og fløj overalt.

Affald er altså et kæmpeproblem, her som i Chile og mange andre af disse mellemindkomstlande. 

Så nu var jeg ude på den episke Route 40 som har samme betydning her, som rute 66 har det i USA. Den nordlige del var oprindelig den gamle inkavej sydover fra Peru og Bolivia. Senere var det de spanske consquistadorer, guld-  og sølvgravere der benyttede ruten. I dag er det en af verdens længste vejstrækninger - over 5000 km lang.  

RN40 eller ej det var ikke den fedeste begyndelse. Ligeud med masser af tung trafik, langsgående riller og huller i vejen. Og så var det varmt og landskabet ensformigt. 

Jeg nåede San Juan og efter at have kørt lidt op og ned af hovegaden valgte jeg en lokal fastfood stand. Burgeren var noget fra fryseren men salat, tomat og brød var godt. Og så fik jeg en sludder med en del mennesker, som var nysgerrige over min MC og ville vide hvor jeg kom fra. Lige mig efter at have kedet mig på vejen. 

Resten af turen bød på et mere interessant landskab og langt bedre vej med mindre trafik, men det var godt nok varmt.

Jeg følte at min venstre fod kogte, fordi det var lige her at solen ramte med den retning stik nord som jeg kørte. 

Da jeg manglede ca 40 km fra Jachal og virkelig trængte til et hvil dukkede der pludselig et refugium op af varmedisen, Det flød selvfølgelig med plastikflasker, men der var halvtag og et bord med bænke og jeg trængte til en lur. Så er det jo godt at jeg har liggeunderlag med på turen. 

Jeg blev dog vækket af en gut i pick-up men det var helt fint han kendte området og gav mig nogle gode råd. 

Således klar igen tog jeg det sidste stykke til Hotel Sam Martin i Jachal, hvor jeg blev vel modtaget på det lidt simple, men hyggelige hotel med egen parkering. Byen er lille, men jeg nåede at komme ud og få en is, fandt en hjemmesyerske der kunne klare en lille opgave og snakkede med de lokale miljøaktivister.

Ligesom i Chile er klima ikke noget som står øverst på dagsordenen, hos de mennesker jeg møder, . Det gør imidlertid mangel på og forurening af vand. Både i Chile og Argentina er minedrift storforbrugere og forurenere af vand. LIge nu prøver Shandong Gold (kinesisk fusion med canadiske Barrick Gold) at få tilladelse til minedrift, i de bjergområder, hvor vandressourcerne skabes. I Argentina kalder de sig noget så poetisk som "Minera Andina del Sol". Politisk er man meget åbne for at hjælpe udenlandske investorer (Svarer lidt til datacentre i DK). Så i øjeblikket behandles forslag om at fjerne lov 7722, som forbyder mineselskaber i at bruge giftige stoffer som Cyanid og kviksølv i udvinding af guld. Det er protesterer en række lokale miljøorganisationer imod.