Jul i Tarija 

Jeg laver et lille hop i min rejseberetning, for at fortælle om min jul i Tarija. Tarija er både en by og et departement, som ligger i den allersydligste del af Bolivia, og som på mange måder er anderledes end resten af landet.. Befolkningen er ret blandet og de fleste har både indiansk og europæisk blod i deres årer. Hertil kommer, at der traditionelt er en stor tilknytning til Argentina, som ligger 3 timers kørsel herfra. Og så får folk fra Tarija skyld for at være lidt langsomme pga det gode klima.

Juleaften eller Noche Buena som den hedder her, blev holdt hos begges familier. Den 23 besluttede Elianas familie at hendes far skulle flyves til Santa Cruz, for at blive indlagt og behandlet her. To familiemedlemmer rejste med, og  farens indlæggelse prægede naturligt nok julefesten.  

Susanne og jeg boede her i 91-92 sammen med Jonathan.  Nathalie nåede lige at være her et par måneder før vi flyttede til Chile. Jeg har været tilbage to gange,  mens Susanne ikke har været her siden vi forlod byen i julen 92. Siden jeg for en uge siden kom til Tarija, har jeg boet hos min gamle kollega og gode ven Jorge Ruiz Martinez og hans skønne kone Eliana Ruiz Auad. 

Kl ca 21:30 satte vi os til bords efter først at have sludret over en drink. Så fik vi serveret den traditionelle julemad, Picaña (en kraftig suppe med oksekød, kylling og kartoffel - hertil en majskolbe) Man drikker ikke noget under spisningen, men bagefter vin, eller hvad man har lyst til. Nu er Tarija et vindyrkningsområde, og flere medlemmer i begge familier dyrker vin - primært rødvin - så der skal jo smages, sammenlignes og diskuteres. Før vi spiste, blev der holdt en lille tale/bøn specielt i forhold til faderen, men også lidt status over hvordan det er gået i familien - og bla. at et nyt medlem er på vej. 

Der er også gaver, men det er kun en enkelt eller to, og de udveksles mellem de personer der nu giver hinanden gaver -  uden at alle behøver at blive inddraget. Jeg fik en fin kasket, og havde selv et par gaver med som gjorde lykke. Seancen tog et kvarters tid, og jeg synes det er en helt fin måde at gøre det på. . 

Bagefter munter samtale og hyggeligt samvær, før vi drager afsted til Jorges familie. 

Middag, eller midnat, det er blevet rigtig sent, holdes hos Jorges søster og hendes mand. Søsteren bor pga af arbejde i Santa Cruz,  men manden bor i Tarija - der er ca en times flyvning mellem de to byer. De bor i et stort nyt hus,  som er fuldt pyntet op, og har udsigt over San Jacinto søen.

Her får vi igen serveret Picaña og smager på vin. Der bliver igen holdt status over familiens success i året der gik, og ønsker for fremtiden - specielt de unge familiemedlemmers studier er vigtige! I det hele taget, kan man i begge familier mærke de meget stærke familiebånd,  og at man virkelige hjælper hinanden indenfor familien Stemningen er lidt mere mat end sidst, de fleste har jo allerede været hos den anden halvdel af deres familie. Vi smutter ved et tiden 

Den første juledag, er vi igen hos Jorges familie, men det er kun Jorge, hans søn Jorge (kaldet Fuji) og mig Jorge som tager derhen. Eliane tager over til sin familie, hvor de følger udviklingen på hospitalet. Vi får serveret svinekød og hjemmelavet blodpølse som der er tradition for at spise 1. Juledag. God rødvin af egen avl drikkes dertil. Vi er der i 2 - 3 timer,  og så er den jul færdig.