Karlsen i Sydamerika 2020: Patagonien og mod nord igen

Rafting i Futaleufu var fedt. men Julio og jeg må videre - det betyder i første omgang tilbage - og vi er næppe kommet ud af dalen, før det igen styrter ned. Så det er på med regnsæt og videre!

På vejen inviterer vi et par regnvåde blaffere på kaffe et sted med gang i brændovenen. De to er fra hhv Texas og Mexico og har det sjovt på trods af regn og strabadser!

Senere får jeg en meget lækker udgave af den klassiske Pastel de Choclo til frokost. så det er jo ikke værst

Fordelen med den meget regn er de fantastiske vandfald og frodig regnskov. Så da jeg siger farvel til Julio, der skal tilbage til Santiago, besøger jeg Queulat nationalparken. Her får jeg en flot trekkingtur igennem vild tempereret regnskov op til den hængende gletcher. Det var rart at få flyttet benene og selvom der er mange besøgende turister hører jeg fugle, insekter og vandets ridslen. En fantastisk oplevelse

Jeg har aftalt at mødes med et par argentinere i Coyhaique så jeg får lidt travlt. Det bliver en fed tur med flot vejr, men på vejen får jeg en forsmag på hvad der venter af dårlig vej. En ting er at det er jord og skærveveje, men det er også med skarpe kurver og så er der en del trafik. De sidste dage har vi mødt nogle stykker der har været ude for ulykker, mest materiel men også personskade.

De fleste ulykker er sket med dæk, som ikke egner sig til denne type veje, og så hjælper det ikke meget at man kører på en fed Triumph Tiger

Efter Julio er kørt mod nord ender jeg med at køre over 300 km igennem enormt flotte landskaber men på elendige veje. Specielt vejen fra Cerro Castillo til Chile Chico er vild.

På et tidspunkt møder jeg en hyggelig fyr -Jorge - og vi slår følgeskab. Han er ikke erfaren på jordvej men det går fint. Men da vi når Puerto Rio Tranquilo - bestemmelsessted, har han tænkt sig at se turistatraktionen og køre tilbage samme dag. Jeg prøver at tale ham fra det, men forgæves. Næste dag er hans MC totalskadet og han er blevet fløjet til hospitalet i Santiago. Man skal kende sin begrænsning - det gør han måske nu.

Andet kan også gå galt, Her er det nogle brasilianere på BMW som har problemer med elektroniken.

Der er iøvrigt mange brasilianske turister. De her er fra Sao Paulo og er kørt 4.500 km. Ved Santiago mødte jeg en enlig fyr fra Brasilia, som vil køre til Ildlandet - det er over 11000 km - og så skal han også tilbage igen.

Rio Tranquilo ligge ved Sydamerikas næststørste sø Chelenko (oprindelig navn i tehuelchesproget) nu hedder den noget så fjollet som General Carrera i Chile og Buenos Aires i Argentina. Jeg foretrækker Chelenko

I Rio Tranquilo tilbydes to hoved attraktioner 1) ud og gå på en stor gletcher, eller 2) se nogle eroderede marmorklumper i søen. Jeg valgte det sidste fordi det kan gøres med havkajak - Yes.

Op mens det er mørkt, og afsted mens solen står op og før de mange turistbåde kommer og ødelægger magien.

Der er to Marmorkapellet
og Marmorkatedralen

Her er katedralen tror jeg nok!

Jeg syntes godt om Rio Tranquilo og blev et par dage på en rigtig hyggelig campingplads. Det er en lille by og man møder hurtigt nogle lokale. Det hjalp også at der en god Coffee Truck, et sted med superburgere og godt øl fra mikrobryggeri.

Men jeg skal jo til Argentina, og vejen er en udfordring. Med jord/skærvevej, løse sten og klippestykker på vejen, stramme kurver kombineret med stigninger etc. etc. MEN man kører det meste af tiden ved floden så der er kanon flot.

Jeg tager tidligt afsted fordi der ofte kommer vind om eftermiddagen og den ekstra udfordring vil jeg gerne undvære. Turen går fint men, men det lykkes mig at vælte 2 gange. Hver gang mens jeg holder stille i to forskellige byer med asfalt. Fatter det ikke men, af de gange jeg har væltet er det næsten altid når jeg holder stille. Cyklen vejer med oppakning/ og fuldt tanket over 250 kg. Hertil kommer, at den er højere end jeg er vant, til og mine støvler har tynde relativt glatte såler. Det er ikke optimalt.