Rejse i Bolivia - del 2: Mere dale Altiplano

Bolivias højslette eller Altiplano, som er langt fra plan, men altså er en store sammensat flade, som ligger i ca 3,5 til 4 km højde omkranset af bjerge, hvor flere er mere end 6 km høj. Det er et hårdt sted at leve, specielt for os der ikke er vandt til det, men folk her har tilpasset sig og er ofte ret lavstammede mennesker. Det er bla. fordi det lave iltniveau sætter begrænsninger for væksten.

For at klare de hårde forhold, hjælper det at tygge kokaplantens blade. De sælges helt lovligt overalt. Den tidligere præsident Evo Morales startede sin politiske karriere som formand for kokadyrkerne.



Den slags coca man tygger, skulle efter sigende have mindre blade end den der bruges til at lave kokain. Det er generelt gavnligt mod højdesyge  at tykke kokablade

Landbrug på højsletten er familiebrug. Denne familie dyrker kartofler, bønner og majs.  

Der er en speciel og stolt kultur blandt højlandets indianere, hvor den største gruppe er Quechua der stammer fra Inkaerne og som overvandt den mindre gruppe, som hedder Aymara, og som hovedsaglig bor ved Titicacasøen. Herudover er der mange andre indianerstammer i dalene og i lavlandet.

Vaskedag ved en flod i højlandet. Folk vasker også deres biler men det er forbudt mange steder pga olieforurening 

Fra Sucre i 2800 meter kører jeg mod Potosi som ligger i 4000 meter, men drejer fra mod syd med kurs mod Puna i 3600 meter.

I byen Belen stopper jeg ved kirken Tres Cruzes, hvor et par er holdt ind for at fikse noget på bilen. Vi får en snak og det viser sig at vi er på vej til samme sted - Den lille flække Camargo.

I alle byer møder man disse haller i Evos farver - nogle steder kunne hele landsbyen være under hallens tag. Her er det i Belen hvor det virker som Evo vil have en hal større en kirken - fedt nok!

Det er  hårdt at skubbe bilen op af et bjerg - og i over 3000 meter er det magahårdt. Jeg fik ondt af dem og skubbede med, men hvor gik det langsomt - indtil mine nye venner kom med nye kræfter, og med fælles hjælp fik vi dem op på toppen og så kunne den rulle ned og startede faktisk - de var MEGET glade

Så kom vi til Camargo og indlogerede os på det gamle hyggelige hotel, hvor Hortencia og hendes mand (over 90) stadig står for driften, dog med hjælp af en af sønnerne. Der er billeder fra forgangne tider, hjemmelavet honning, marmelade, vin og singani (druebrændevin) og så kender de alle historierne om hvem der har gjort hvad hvornår.

Ja når det regner er der jo mulighed for lidt leg med vandpytter - knægten sætte papirbåde i vandpytterne

Fedt vægmaleri ved kirken i Camargo

 

Jeg blev fascineret af blomstersælgeren og hendes barn der er så optaget at se på ranglen. 









De røde klipper, som jeg først så i Cafayate 800 km længere mod syd, fortsætter videre op igennem Bolivia, og her ved Camargo er de meget udtalte. Klippen laver faktisk en mur, som byen læner sig op imod, og som beskytter mod kulde fra syd. Nu skal jeg følge en lille vej langs floden små 80 km for at komme ud til landevejen til Tupiza. Det er en meget smuk tur, men vejen er næsten mere smal end den jeg kørte fra Monteagudo til Sucre. 

Langs floden dyrkes afgrøder - primært majs. Jorden er frodig og der er adgang til vandingsvand








Efterhånden får klippene mere sorte farver - det er vulkansk klippe, mens den røde bløde klippe er sedimetært altså sammepresset søbund.

Floden slår en bugt og midt i billedet ligger et hus så smukt.

Kirken er traditionelt bygget i adobe - altså tørret ler med halm.  Men kunne trænge til en kærlig hånd. Men som andre steder forlader ungdommen landsbyerne. Danida og andre har postet masser af penge i støtte til disse områder, men det har selvfølgelig ikke kunne stoppe udviklingen. Velmenende antropologer troede de kunne fastholde et frilandmuseum der skærmede mod udviklingen. Smuk tanke men hamrende urealistisk.

På vejen mødte jeg Miguel som inviterede mig ind på en kølig limonade. Miguel handler maskiner af alle slags fra Kina, tager derud en gang om året og køber ind. Har sin forretning i La Paz men bygger et fedt fedt hus herude hvorfra hans familie stammer - så mon ikke der fortsat vil bo folk her. Jeg har en invitation til at komme med familie når huset er færdig om et år - YES. Han kører selvfølgelig også MC.