Det sydligste Amerika

Tilbage i Chile og på vej syd sydpå
Jeg er nu tilbage i Chile og det var en fantastisk rejse fra jeg forlod Uyuni den 24 januar og nåede Chiles nordligste by Arica den 28 januar. Herfra kørte jeg langs kysten de 2000 km til Santiago hvor La Roja kom til service.

Jeg kommer med et indlæg om den tur senere, men lige nu vil jeg gerne fortælle om hvad jeg oplever her sydpå. Igen kan det være svært at finde tiden, strøm og internet.

Med frisk olie og et afbalanceret forhjul er det en fornøjelse at tage afsted igen på denne sidste tur som går sydover.

Jeg har været meget i tvivl, men jeg vil gerne ned og køre på Carretera Austral der går igennem tempereret regnskov,  som kun  findes få steder i verden. Og efter så meget ørken er det fantastisk at se noget grønt.

Jeg er startet i søndags den 9 februar, efter et par dages besøg hos mine gode venner familien Torres i Casablanca. Efter en skøn lille tur af snoede veje, ramte jeg motorvejen sydover. Varmt var det blevet igen fordi motorvejen ned til Chillian ligger som  i en gryde mellem 2 bjergkæder. På vejen mødte jeg min MC ven Ricardo fra GSTrial. han kunne give mig nogle hints til turen og så var det også hyggeligt















Fra Chillian måtte jeg lige ud til kysten og det var en lækkert at køre på snoede veje i et smukt landskab som mere minder om Danmark eller Nordtyskland end det vi oftest forbinder med Sydamerika.

Her ved en stor sø er der flot sol





Når man kommer ud til kysten, falder temperaturen mærkbart og der er tåge og havgus. Men det kan kørene godt lide






I nord så jeg nogle kæmpe vindenergianlæg, det var i ørkenområder uden mennesker,  men her i syd opfører industrien sig som om der ikke er mennesker. I byen Renalco har de opsat Vestas møller på alle sider af byen og folk er utroligt plaget af støjen. Jeg talte med flere der fortalte om sygdom pga den stress støjen udsætter dem for. En sikkerhedsekspert jeg senere talte med kunne bekræfte at planlægingen kun tager højde for at optimere effekten af møllerne.







 Nu er jeg nået til Puerto Montt hvor jeg bor på et gammeldags hostal med den flotteste udsigt over fjorden der vender mod syd. Solen skinnede flot, og jeg nævnte der for krofatter der grinede og kunne fortælle at det hele formiddagen havde høvlet ned.

Udsigt fra mit hotel

Det betyder da også at jeg må forvente at få regn på turen igennem regnskoven -  men hvor meget?  Nu får vi se - vejrudsigten ser ikke for god ud - men jeg kan jo være heldig.

  Til sidst et par billeder med huse fra Puerto Montt. I morgen afsted mod Hornopirén hvor jeg  skal overnatte før færgen sejler næste morgen. Jeg krydser fingre for at vejrudsigten ikke holder!!

Til salg