Rejse i Bolivia - del 1: Dale og Altiplano

Rejse i Bolivia  - del 1:  Dale og Altiplano 

Bolivia er et helt fantastisk land med vild flot natur og en venlig befolkning. Så efter at jeg havde taget afsked med Susanne i Buenos Aires, rejste jeg tilbage hvor min trofaste Vstrom ventede i Tarija. 

Turen blev meget intensiv tit uden internetforbindelse, så det er nogen tid siden jeg har fået skrevet på min blog.

Jeg havde valgt turen,  så jeg kom til at køre i forskellige klimazoner, vel vidende at jeg kunne få problemer med høje temperature og meget regn i de lave dale mod øst. På højsletten kommer der mindre nedbør men til gengæld er det koldt når det regner. Ja det nogle gange "hvid" regn.

Jeg har i tidligere indlæg beskrevet  turen fra Tarija til Monteagudo, og i Monteagudo kom jeg til at blive lidt længer end forventet pga kraftige regnskyl og fordi min ankel trængte til ro efter et styrt.














 Det viste sig at være en rigtig god idé fordi de første 100 km er jordvej af forskellig kvalitet. ofte meget smal og med uoverskuelige sving. Ikke rart at fedte for meget rundt der med en fuld pakket motorcykel.

Det er en fantastisk flot tur med sol men nu skal jeg ikke længere følge nogle parallelle dalstrøg men skal op over en række bjergkamme fra 1100 meter til 2800 meter til Bolivias hovestad Sucre.

På vejen oplever jeg at min starter ikke rigtigt tager ved - det sker et par gange og jeg sørger herefter at holde maskinen igang.  Da jeg før Padilla igen får asfalt under hjulene kommer jeg forbi en lille mekaniker der reklamerede med autoel. Jeg tænker det bare er noget kontaktspray men heldigvis er manden grundig og skiller kontakten ad.  Ret godt for der viser sig at være smeltet isolation og tæt på en kortslutning i kontakten. No proplema det fikses og i mellemtiden inviterer en anden kunde mig på superbuffetfrokost i Padilla.

 Victor Hugo er projektleder for sikring af skråningen for faldne klippeblokke. Det er et kæmpeproblem ved de nye veje der er bygget. Bolivianerne har ikke erfaring med sikring af skråninger, så Victor Hugo har et hold Columbianske specialister med  til at lave arbejdet.

Tilbage efter frokost er kontakten fikset, og manden vil have 20 kr for sit arbejde, men jeg giver ham 40. Det synes han er vildt underligt, men jeg siger at det er en rimelig pris og at jeg kommer tilbage hvis det ikke er godt nok. De små selvstændige og ansatte får generelt alt for lidt for deres arbejde, og den tradition vil jeg gerne bidrage til bliver ændret. 

Jeg kommer til Sucre ved 18- tiden, og det er jo en fantastisk flot by og hovedstad. Parlamentet ligger godt nok i La Paz så det er mere ceremonielt at den er hovedstad. Byen udviklede sig efterhånden som minebyen Potosi sendte tonsvis af sølv til Spanien. Men de spanske herrer fandt ud af det altså ikke er så fedt at leve i 4000 meters højde. Så de havde deres foretrukne boliger  "nede" i Sucre i 2800 meter. Arkitektononisk er det klart den smukkeste by i Bolivia, men jeg har været her mange gange før, og den er ret turistet. Næste dag beslutter jeg mig så at køre videre, forbi Potosi som jeg også har besøgt mange gange, og videre sydpå til Camargo, som er en lille by jeg holder meget af og vil besøge igen.

Men først skal jeg 1000 meter op til højsletten - eller Altiplano. Dette kæmpehøjland er traditionelt Bolivias kerneområde kulturelt og politisk - og det er også her støtten til den tidligere præsident Evo Morales er størst. Evo forsøgte - imod forfatningen - et få en ekstra præsidentperiode. Overalt på klipper og skilte er der valgslogans, men lige lidt hjalp det, han måtte ty til valgsvindel. Folk gjorde voldsom modstand, så til sidst måtte han stikke af. Først til Mexico og nu er han i Argentina.  Der bliver nyvalg til maj, og det er spændende hvor mange stemmer hans parti får, og hvem der bliver præsident.